Terapi / Psykoterapi / Relationsproblemer

Relationsproblemer

Når vi har problemer i forholdet til andre, dvs. relationsproblemer som f.eks. samlivs- og familieproblemer, så er det typisk vores model for samvær, vi lærte i vores barndom, som spænder ben i nutiden. Her taler bl.a. om tilknytningsstrategi, som kort sagt går ud på, hvordan og hvorfor du går / ikke går i relation med andre.
 
Der kan hentes meget visdom, ved i en terapeutisk sammenhæng, at gå tilbage og se hvorfor man har lært at være i relation med andre på den måde man er det. Men det er ikke nødvendigt at gå tilbage, man kan sagtens vælge kun at arbejde med her og nu situationen, for at løse en eventuel konflikt og uddrage læring, således at man ikke kommer i sådanne relationsproblemer fremover. 

Relationsproblemer løses bedst i relation

Relationsproblemer løses bedst i en relation, fordi vi fødes i relation, vi udvikler os i relation, vi elsker og bliver genelsket i relation, vi såres og frustreres i relation til andre, og vi kan heles i relation!

Så det er oplagt at løse dine relationsproblemer sammen med en psykoterapeut, som er vågen og nærværende, rummende, tilladende og ufordømmende, så der er et trygt rum hvori du kan vækste og arbejde med dine relationsproblemer.
Jimmy Viborg | Langfredparken 209, 8471 Sabro - Danmark | Tlf.: 2747 1027