Det kommer et tidspunkt i livet hvor det store spørgsmål melder sig, hvad er meningen med livet? Det kan dukke op som en eller flere varianter over temaet, mening med livet:
• Er der en mening med mit liv?
• Hvorfor er jeg her?
• Hvad er mit livsformål?
• Har jeg en livsmission?
• Hvad er min retning i livet?
• Hvad er meningen med livet?
Særligt indenfor filosofien og i de religiøs samt spirituelle kredse er der fokus på livets store spørgsmål. Men også helt almindelige mennesker tænker også over disse spørgsmål. De store meningsøgende spørgsmål opstår sjældent ud af ingenting, der kan være mange forskellige omstændigheder som gør at spørgsmålet presser sig på, blandt andet:
• Ud af en følelse af meningsløshed
• I forbindelse med tab og sorg
• Ud af et ønske om at finde den sande vej i livet
• Ud af en spirituel eller religiøs længsel og søgen
• Et indre tomrum som skriger på at blive fyldt ud
For nogle kommer spørgsmålene op som en frustration over ikke at være det rigtige sted i live, ikke at have få opfyldt sine drømmen, ikke at have et tilfredsstillende arbejde, at man kører rundt i den samme rille, at livet ikke giver mening (mere).
HVAD ER MENINGEN MED LIVET
Gældende for alle varianter af de store spørgsmål omkring mening med livet er, at der findes mange svar og at svaret ofte ikke dukker op ved første kig.
Fra mit perspektiv er der grundlæggende to vejen frem til meningen med livet, en handlingsorienteret vej og en spirituel/religiøs vej – der kan anskues som adskilte og men også som forbundne.
På den handlingsorienterede vej, er det dig selv som skal give dit liv mening.
På den spirituelle eller troens vej, kan det være din gud eller universet som sætter dagsordenen for meningen med livet, som et livsformål – en livsmission - som du skal udleve.
Det er faktisk ikke andre end dig selv som kan finde det specifikke svar. Svarene findes nemlig inde i dig selv og det kræver ofte et indre arbejde, en indre rejse, for at finde frem til svaret uanset hvilken vej du vælger at gå ud af.
SPIRITUALITET OG TROENS VEJ TIL MENING MED LIVET Hvis man er troende, dvs. anerkender at der er noget som er større end en selv (gud, universet osv.), så kan det være muligt at finde både trøst og støtte her, endda også mening.
Troen på noget større, kan også være en hjælp til at bære det ubærlige, det meningsløse, såsom døden, pandemier, negative konsekvenser, fejl osv. Ansvaret kan afleveres til noget større og dermed kan det lette byrden. Meningen med livet kan således findes eller afleveres her.
Hvis du har tillid til / tro på noget større, så kan du gå ud i verden med mod og styrke. I troen er der en der har din ryg, i troen er der et fællesskab, du er er ikke alene, heller ikke når du fejler.
Det er ikke alle beskåret at være fuldt og fast troende, her kan troen givet være det halmstrå man klamre sig til – håbet om at der er en mening med livet, særligt når vi møder noget ubærligt.
Selvom tro kan være en vej til at give eller finde mening med livet, så er der stadig håb for ateister og andre ikke troende. Mere om det længere nede.
Læring eller mening
Meningsløshed i sig selv kan være svært at udholde, det er således ofte i denne relation at livskriserne findes.
Når nogle spirituelle møder noget meningsløst, uforståeligt, ubærligt eller uforklarligt, så kan man høre at de bruger sætningen ”det var meningen”. Særligt følelsen af meningsløshed kan være ubærlig. Derfor giver sætningen mulighed for at parkerer det ubærlige ved en højere magt. Tilsvarende kan det uforklarlige og uforståelige være svært at kapere, for vi mennesker vil meget gerne at der er en logisk sammenhæng og en årsag bagved alle hændelser.
Der findes flere religiøse pendanter til den spirituelle parkeringssætning der er en mening med alt, eksempelvis den kristne version, at herrens vej er uransalig. Begge version klinger ikke helt med mig. I mit perspektiv findes der en masse som ikke giver mening og som ikke skal være forståeligt. Eksempelvis tabet af et familiemedlem giver ikke mening og behøver ikke tvinges ind i en højere religiøst eller spirituel mening.
I stedet for at finde mening med ulykkelige hændelser, så er jeg tilhænger af muligheden for, at der over tid kan uddrages noget positivt evt. i form af læring og andet. Nøgleordet er ”over tid”, for der skal være plads og rum til sorgprocessen. Når såret er læget tilstrækkeligt, så kan læringsprocessen begynde. Det kan være med til at gøre det ubærlige mere håndterbart.
Livsformål og livsmission
Er du spirituel, så har du måske hørt om livsformål eller livsmission eller at der er en mening med dit liv? Det er STORE ord og derfor kan man få opfattelsen af det kun er noget som clairvoyante, guruer mv. kan fortælle en om. Disse mennesker kan helt sikkert være en godt støtte og hjælp på vejen imod mening med livet.
Jeg tænker at det ikke kun er forbehold de særligt indsigtsfulde at finde frem til livsformål og livsmissioner, det kan vi andre også godt, også selvom man ikke er hverken troende eller spirituel. Det er blot gå en anden vej til meningen med livet.
