HÅNDTERING AF STRESS OG STRESS BEHANDLING
Stress håndtering er stress behandling og det er at give kroppen og hjernen ro – gør du det regelmæssigt, så er det også stress forebyggelse.
Mærker du stress symptomer, også selvom det kun er en enkelt af dem, så er det kroppens signaler om at du skal ændre noget.
Ved erkendelsen af stress, uanset stressniveauet og uanset om det er en lægefaglig vurdering eller din egen konstatering, så handler det primært om at få ro på dit system, så kroppens alarmberedskab kan normaliseres.
Det er individuelt hvad der trigger stress og udløser kroppens stress reaktionen, derfor er det også individuelt hvad der giver ro. Men det er vigtigste at få kroppen og nervesystemet i ro, det er den bedste her og nu stresshåndtering og stress behandling.
Trin 1 i håndtering af stress – få ro på systemet
Generelt set handler stress håndtering om at stoppe op og få ro på systemet.
Det vil helt specifikt sige at tage en pause fra det som giver uro og at minimer al pres så hurtigt som muligt. Derfor vil en sygemelding sikkert være hensigtsmæssig, uanset om det er noget i privatlivet eller arbejdet der trigger din stress.
Stresshåndtering for en stressramt handler generelt set om:
- Ræk ud efter hjælp, der er god hjælp at få i dine omgivelser.
- Din egen læge, vigtigt i forhold til evt. sygemelding.
- Dine nærmeste; din kæreste, din ægtefælle, dine venner, dine forældre osv.
- Din arbejdsplads; ¬chefen og eller HR. Langt de fleste arbejdspladser tager stress meget alvorligt.
- Din sundhedsforsikring.
- Få professionel stress terapi og hjælp til håndtering af stress.
- Prioriter ro og hvile.
- Slap af, sov, hvil og restituer.
- Skru ned for input – en stresset hjerne har brug for ro.
- Gå offline og giv slip de sociale medier.
- Minimer brugen af telefon, tablet, fjernsyn og radio.
- Slå telefonens reminders fra, dem der viser at der er nye mail, beskeder osv.
- Skab ro omkring dig, sig fra og meld fra.
- Aflyse møder og aftaler.
- Giv slip på opgaver, deadlines og ansvar.
- Få ro i hovedet, lær at stoppe tankemylder evt. med meditation .
Det kan være en stor hjælp at få en udefra til at hjælpe med overblikket i stresshåndteringen og hjælpe dig med at sortere samt prioritere, så du kan fokusere på dig selv. Derfor kan jeg kun anbefale at få hjælp fra en psykoterapeut eller en psykolog med speciale i stress.
Hvis du selv har svært ved at selv at få ro i kroppen, kan det være godt med en kropslig stress behandling til at få kroppen i ro. Det er vigtigt at den stress behandling du modtager tager hensyn til din tilstand og ikke forværrer stressen, så opsøg evt. en krops- og psykoterapeut eller andre med en indfølende tilgang til kroppen.