Hvad er stress? Hvorfor får man stress? Stress definition

Dette er 1. artikel ud af 3 artikler om stress

I denne første artikel slår vi fast hvad er stress reelt set og helt konkret, vi starter med en stress definition (faktisk tre), hvorfor får man stress, årsager til stress og så dykker vi ned i hvad der sker i kroppen rent biokemisk og kroppens automatisk instinktive reaktion på stress.

I næste artikel, genkend stress, får du værktøjerne til at genkende stresssymptomer som et middel til at stoppe stress tidligt.

Med sidste artikel, håndtering af stress, får du en effektiv metode til stress-behandling - til dig der har stress lige nu – og gode råd til hvordan stress forebygges.

HVAD ER STRESS

Stress definition

Der er næsten ingen, som ikke har hørt om stress - ordet bruges gerne lidt i flæng. Både for reel stress og for det at have travlt.

Biokemisk stress definition: det der sker i kroppen som en respons på en faretruende situation.

Hjernen har et instinktivt og simpelt vurderingssystem der kan udløse en akut stress respons, det vil sige en hensigtsmæssig og kortvarig biokemisk stress respons som har til formål at styrke kroppens evne til at håndtere den faretruende situation. Du får et boost og kommer op i et højere gear – men det er lige netop det, som gør at stress responsen over længere tid slider.

Den kortvarige stress bliver du ikke syg af, så stress er således ikke at have travlt en enkelt dag eller den følelse du får hvis du er ved at komme for sent på arbejde.

Hjernes system til farevurdering kan ikke skelne imellem psykiske, fysiske eller sociale trusler. Derfor er den type stress den almindelige dansker rammes af, oftest udløst af et mentalt og eller følelsesmæssigt for stort pres over for lang tid.

Psykologisk stress definition: Krav > ressourcer = stress

Psykologisk set er stress det som sker når presset fra omgivelsernes krav og dine egne krav, overstiger dine ressourcer.

Endelig er der også traumatisk stress, som er det mennesker oplever i forbindelse med en traumatisk hændelse. I kølvandet på den traumatisk hændelse udvikler nogle angstlidelsen PTSD, posttraumatisk stresslidelse, som er en lidelse der udvikles på baggrund af vedvarende uhensigtsmæssige mentale strategier i relation til traumet.

HVORFOR FÅR MAN STRESS

En stress reaktion behøver i øvrigt ikke at have relation til dit arbejde og arbejdsopgaverne, det kan være andre elementer fra dit liv som trigger stressen.

Stress har næsten altid flere årsager, generelt set er der tale om en kombination af et ydre pres og et indre pres. Så hvorfor få man stress, det er kombinationen af dine tanker, reaktionsmønstre og det som reelt presser dig, der udløser stressresponsen.

Det behøver således ikke kun være én ting som udløser stress, det kan være en sum af mange stressfaktorer som alle bidrager til at hæve stress niveauet. Det kan også være flere efter hinanden følgende stress faktorer. Derfor kan det nogle gange være svært at sætte fingeren på årsagen eller den udløsende faktor.

De der har travlt behøver ikke at få stress. Mange kan fint klare at have travlt, specielt hvis de kan lide det de laver. Omvendt, selvom du kan lide det du laver, så kan du også godt få stress hvis presset er for stort.

Forskellen på stress og travlhed er, at den gode travlhed er lystbetonet, du har lyst til at nå målet og får en god oplevelse når du når målet. Når kroppen er i stress, så er lysten og glæden ved opgaverne væk.

Årsager til stress

Det som den ene person oplever som stressende kan en anden person godt håndtere. Så der kan ikke laves en endegyldig faktuel liste hvad giver stress og alle årsager til stress, men her er en oversigt over muligt stressfaktorer:

• For høje eller for mange krav i forhold til tid, evner, ressourcer og kompetencer

• Trusler, mobning og udelukkelse

• Traumatiske oplevelser

• Gentagne eller længerevarende overgreb

• Længerevarende uvished og utryghed

• Krise og problemer i parforholdet, eks. hyppige skænderier

• Disharmoni imellem egne værdier og arbejdspladsværdier

• Dårligt arbejdsmiljø, konflikter eller dårlig ledelse

• Økonomi

• Andre livskriser

• Arbejdsledighed

• Ustabil boligsituation

SÅDAN PÅVIRKER STRESS DIG OG DIN KROP

Kroppen, inklusiv hjernen, er bygget til at kunne håndtere faretruende situationer. Ser du en løve i buskadset, så er det super hensigtsmæssigt at du kan løbe ekstra hurtigt væk eller kæmpe med den om nødvendigt.

Vores stress-responssystem er et ret komplekst alarmsystem, der hurtigt påvirker mange af kroppens funktioner. Alt sammen helt naturligt og super hensigtsmæssigt i faretruende situationer.

Når amygdala, en del af det limbiske system, midt i din hjerne, opfanger noget som faretruende, så tænder den for kroppens alarmsystem, stress-responssystemet. Man kan sige at du får et stress anfald, men det er ”bare” en biokemisk reaktion.

Kroppens biokemiske reaktion på stress

Via nerver og hormon signaler, tændes bla. binyrerne; som sender en kædereaktion af adrenalin, noradrenalin og kortisol ud i blodbanerne. Det er en kraftig cocktail som basalt set forbereder kroppen til kamp eller flugt:

Adrenalinen øger hjerterytmen, blodtrykket og energiforsyningen – der giver ekstra energi til musklerne
Noradrenalin er et forstadium til adrenalin, og hæver ligeledes pulsen, blodtrykket og blodsukkeret.
Kortisol, det primære stresshormon, påvirker kroppen bredt, bl.a..:
- Sukkerindholdet i blodet øges, blodet tyknes og hjernes forbrug af sukker øges også.
- Fordøjelsen, forplantnings systemet og væksten undertrykkes

Den kemiske stress responsen gør at hjernen er klar til at træffe hurtige, men simple, beslutninger. Kroppen er forberedt til kamp eller flugt samt eventuelle skader – og ret praktisk, så undertrykkes trangen til at spise, sex og tisse også.

Ud over ovenstående, så sker der også en række andre biokemiske reaktioner i kroppen ved en stress respons, som er mest relevant ved stress over lang tid.

Når den faretruende situation er overstået, giver kroppen slip igen, det biokemiske niveau normaliseres, kroppen slapper af og restituerer.

Effekter ved langvarig stress og stress kollaps

Ved længere tids stress er der et forhøjede hormon niveau og overaktivitet i hele systemet. Det har en række kedelige konsekvenser, fordi eksempelvis stofskifte- og stresshormonet kortisol kun har en gavnlig effekt ca. i en times tid. Herefter hæmmer kortisol hele systemet og de skadelige effekter begynder.

Langvarig stress kaldes også for kronisk stress. Langvarig stress er ikke hensigtsmæssigt for hverken krop eller psyke. Her kan man tale om en belastningsreaktion som i sidste ende kan lede til stress kollaps.

Effekter af langvarig stress

• Dit immunsystem hæmmes, så du bliver modtagelige overfor infektioner. • Kortisol øger åreforkalkning og blodets evne til at størkne, det vil sige øget risiko for både åreforkalkning og blodpropper.

• Forhøjet blodtryk.

• Overbelastning af hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret på grund af for meget sukker og fedt i blodet.

• Ved langvarig stress påvirkes hjerne også, hukommelsen og koncentrationen svigter og du bliver mere følelsesmæssigt sårbar.

• Kroppen får ikke ro til at restituere sig ved langvarig stress, fordi den er i konstant alarmberedskab.

• Behov for mad eller søvn undertrykkes ved stress, det påvirker dit helbred og velbefindende.

Den forhøjede produktion af kortisol, adrenalin og noradrenalin udtrætter desuden binyrerne. Det kan resultere i en lang række forskellige symptomer. Lige fra mild træthed til en overvældende træthed – hvor man må ty til stimulanser som cola, kaffe mv. for at kunne slæbe sig igennem dagen.

DEN INSTINKTIVE STRESS REAKTION

Når man i faretruende situationer oplever et traumatisk pres, så træder der et andet aspekt af kroppens automatiske eller instinktive stress reaktion i kraft. Der sker en kaskade af fysiske forsvarsreaktioner, som afhæng af trusselsvurderingen.

Når amygdala, din krybdyrhjerne, vurdere trusselsniveauet og iværksætter forsvarsreaktionerne, så er det langt fra sikkert, at den kognitive og rationelle del af hjerne er enig. Derfor kan din egne stress reaktion komme bag på dig (og dine omgivelser) og det kan opleves som et stress anfald, panikangst eller bare ikke logisk.

Maggie Schauer og Thomas Elbert har udviklet en stress model som beskriver faserne ved traumatisk stress. Den giver en god forståelse af menneskets håndtering af faretruende situationer og dermed en forståelse af noget af det som kan ske i forbindelse med stress.

1. Frys – opmærksom immobil – så længe der er en vis afstand til truslen, så fryser man i en lyttende og vurderende tilstand – det er der hvor åndedrættet er tilbageholdt og musklerne i kroppen er låst / frosset, så man bedre kan lytte og vurdere hvad den bedst udvej er, flugt eller kamp.

2. Flugt – akut stress reaktion – hvis afstanden imellem en og det farlige gør det er muligt at flygte, så vælges denne løsning.

3. Kamp – akut stress reaktion – hvis det ikke er muligt at komme væk og vurderingen er, at kampen kan vindes, så vælges denne løsning.

4. Frygt – overvældelses reaktion – man spiller død ud fra en krybdyrs-hjernelogik om at rovdyret så mister interessen, kroppen er stivnet men er tændt, ventende på en chance for at undslippe eller et modangreb – kommer muligheden gribes den. Hvis modstanden eller overvældelsen igen bliver for stor, så stivner man igen. Den stivnede kropsholdning kan holdes i meget lang tid, selv ved stor smerte og ubehageligheder reagerer man ikke. Hukommelsen virker til dels stadig, men man evner ikke at snakke.

5. Opgivelse – overvældelses reaktion – man har opgivet al håb om at undslippe. Kroppen er slap, endnu mere lukket ned og ubevægelig. Der sker en udvidelse af blodårerne, et ekstraordinært fald i hjertefrekvens og blodtryk. Følelser, hørelsen, forståelsen og hukommelsen forsvinder.

6. Besvimelse – overvældelses reaktion – det er alt for voldsomt og alt for meget, opkastning kan forekomme og man besvimer til sidst.

Selvom ovenstående model kan syntes voldsom i forhold til ikke fysiske trusler, så er det basalt set det som sker, når det indre eller ydre pres er for stort, fysisk eller psykologisk.

Ultra kort håndteres traumatiske oplevelser ved, at man i tiden umiddelbare efter, kan gennemgå det traumatiske og derefter at gives der slip på hændelsen. Lidt ligesom med et sår, når der er kommet plaster på, så slippes fokus og kroppen får ro til at hele. I tiden efter gives tanker og følelser i forhold til traumet ikke særligt opmærksomhed, fokus flyttes ud i livet igen.