Hvad er identitet
Identitet kan psykologisk set opdeles i tre elementer, der alle tre peger imod dig, den du er indadtil og udadtil.
Identitet definition
1. Du har en identitet udad i forhold til det skabende: dine egenskaber og færdigheder.
2. Du er med i forskellige sociale grupper og har forskellige gruppeidentiteter, typisk blot med et udsnit af dine egenskaber og færdigheder i hver gruppe.
3. Du oplever at være dig selv på tværs af din livshistorie og du er i stand til at reflektere over din udvikling, din fortid og fremtid. Dette kaldes ofte selvidentitet
De to første kan til sammen kaldes den ydre identitet, det som omverdenen ser.
Fra et psykologisk perspektiv, kan man i tillæg til selvidentitet tale om, at du har nogle egenskaber og kvaliteter der er med til at definere din identitet indefra, din kerne. Kernen og selvidentiteten er til sammen den indre identitet.
Spirituelt set, hvis du er til det, så er dine sjælskvaliteter også en del af kernen. Er du ikke til det spirituelle, så tager du blot det element ud af ligningen.
Som barn og ung formes meget af din identitet. Men identitet er ikke en fastlåst størrelse.
Identitetsdannelse
Titler er i dette samfund ofte et synonym for identitet. Men det er jo ikke hele sandheden, vi er langt mere end vores titler.
Da jeg skulle ud af folkeskolen, lagde studievejlederen bogen ”hvad kan jeg blive” foran mig og bad mig om at vælge en titel, og implicit hvilken uddannelse skulle tage.
Men jeg havde ikke et begreb om mig selv, om hvad jeg kunne, hvad jeg ville, hvad mine kvaliteter var eller hvor mine evner lå? Efter adskillige timer bladrede i bogen, blev jeg tvunget til at vælge, for som hun sagde, det kunne jeg jo ikke blive ved med det, jeg skulle jo vælge.
Så jeg bladrede vilkårligt i bogen, stoppede ved en side og satte fingeren ved en helt tilfældig titel, ingeniør... Hvilket fik jeg så at vide, at det havde jeg ikke evner til at blive. Men det skulle hun sku ikke bestemme, så i trods holdte jeg ved min beslutning.
Lang historie kort, jeg blev ikke ingeniør, men jeg gik rigtig langt hen ad den vej, indtil jeg indså at det ikke var noget jeg faktisk havde interesse for. Det var ikke mig. Selvom det var trodshandlingen, så har den også være med til at definere min identitet.
Det der med, identitet hvem er jeg? Det er jo også helt efter bogen, noget som ungdommen bør gå med at finde ud af. Men det understøtter vi som samfund ikke, vi skal have vores unge gjort produktionsklare og til skatteydere så hurtigt som muligt.
Pointen med min historie handler ikke om uddannelsespolitik eller studievejledning, selvom jeg godt kunne tænke mig at samfundet levnede endnu mere plads til fjumreår, dannelsesrejser ol. for det er med til at styrke selvkendskab og mindske identitet forvirring. Pointen er, at jeg mener at børn og unge, igennem deres opvækst, skal styrkes og støttes til en forståelsen af dem selv og andre, både følelsesmæssigt og relationelt.
Når du er i kontakt med dine egne værdier, holdninger og sjælskvaliteter, din indre identitet, så skaber det en dybere identitetsfølelse. Det gør at du kan stå selv, som den du er, og ikke kun som det du kan.
Hvis du tænker, hvad har det du kan med en identitets krise at gøre? Så åbner jeg op for det længere nede i teksten.