Identitet og identitetsproblemer



Og relationen til selvværd og selvtillid





Som barn gjorde jeg mig ikke de store tanker om fremtiden, jeg havde heller ikke forestillinger om hvad jeg kunne eller ville arbejde med.


I de tidlige ungdomsår var jeg mest af alt i vildrede. Allerede i folkeskolen var der et pres om at sætte retning. Men jeg vidste slet ikke hvad jeg ville med livet, eller hvad livet ville med mig og slet ikke hvem jeg var - spørgsmål som hvem er jeg fylder som ung.


Som ung var mit selvkendskab lige så lavt som mit selvværd, så det var svært for mig at tro på, at jeg var god nok. Selvkendskab og selvværd er to betydningsfulde ingredienser i en identitet problemstilling og de lagde grundlaget for min senere identitetskrise.


Selvkendskab sammen med en fast følelse af identitet afspejler sig i selvværdet og selvtilliden, og omvendt.


Selv voksne kan blive i tvivl om hvem de egentlig er. Speciel hvis de har været rigtig gode til at tilpasse sig, så kan de sande værdier, den du er, være gledet i baggrunden og ude af syne.


Hvem er jeg? Hvad står jeg for? Hvad er min identitet? Identitet hvem er jeg? Er alle sammen spørgsmål der går igen både i identitetsproblemer og identitetskriser.


I det her blogindlæg fører jeg dig igennem identitetsdannelse, identitet forvirring, sammenhængen til selvværd og selvtillid samt selvkendskab. Derudover får du opskriften på hvordan du kommer igennem en identitets krise og løser dit identitetsproblem, både som ung og som voksen, så hæng på. 😊





Hvad er identitet

Identitet kan psykologisk set opdeles i tre elementer, der alle tre peger imod dig, den du er indadtil og udadtil.

Identitet definition

1. Du har en identitet udad i forhold til det skabende: dine egenskaber og færdigheder.

2. Du er med i forskellige sociale grupper og har forskellige gruppeidentiteter, typisk blot med et udsnit af dine egenskaber og færdigheder i hver gruppe.

3. Du oplever at være dig selv på tværs af din livshistorie og du er i stand til at reflektere over din udvikling, din fortid og fremtid. Dette kaldes ofte selvidentitet


De to første kan til sammen kaldes den ydre identitet, det som omverdenen ser.


Fra et psykologisk perspektiv, kan man i tillæg til selvidentitet tale om, at du har nogle egenskaber og kvaliteter der er med til at definere din identitet indefra, din kerne. Kernen og selvidentiteten er til sammen den indre identitet.


Spirituelt set, hvis du er til det, så er dine sjælskvaliteter også en del af kernen. Er du ikke til det spirituelle, så tager du blot det element ud af ligningen.


Som barn og ung formes meget af din identitet. Men identitet er ikke en fastlåst størrelse.

Identitetsdannelse

Titler er i dette samfund ofte et synonym for identitet. Men det er jo ikke hele sandheden, vi er langt mere end vores titler.


Da jeg skulle ud af folkeskolen, lagde studievejlederen bogen ”hvad kan jeg blive” foran mig og bad mig om at vælge en titel, og implicit hvilken uddannelse skulle tage.


Men jeg havde ikke et begreb om mig selv, om hvad jeg kunne, hvad jeg ville, hvad mine kvaliteter var eller hvor mine evner lå? Efter adskillige timer bladrede i bogen, blev jeg tvunget til at vælge, for som hun sagde, det kunne jeg jo ikke blive ved med det, jeg skulle jo vælge.


Så jeg bladrede vilkårligt i bogen, stoppede ved en side og satte fingeren ved en helt tilfældig titel, ingeniør... Hvilket fik jeg så at vide, at det havde jeg ikke evner til at blive. Men det skulle hun sku ikke bestemme, så i trods holdte jeg ved min beslutning.


Lang historie kort, jeg blev ikke ingeniør, men jeg gik rigtig langt hen ad den vej, indtil jeg indså at det ikke var noget jeg faktisk havde interesse for. Det var ikke mig. Selvom det var trodshandlingen, så har den også være med til at definere min identitet.


Det der med, identitet hvem er jeg? Det er jo også helt efter bogen, noget som ungdommen bør gå med at finde ud af. Men det understøtter vi som samfund ikke, vi skal have vores unge gjort produktionsklare og til skatteydere så hurtigt som muligt.


Pointen med min historie handler ikke om uddannelsespolitik eller studievejledning, selvom jeg godt kunne tænke mig at samfundet levnede endnu mere plads til fjumreår, dannelsesrejser ol. for det er med til at styrke selvkendskab og mindske identitet forvirring. Pointen er, at jeg mener at børn og unge, igennem deres opvækst, skal styrkes og støttes til en forståelsen af dem selv og andre, både følelsesmæssigt og relationelt.


Når du er i kontakt med dine egne værdier, holdninger og sjælskvaliteter, din indre identitet, så skaber det en dybere identitetsfølelse. Det gør at du kan stå selv, som den du er, og ikke kun som det du kan.


Hvis du tænker, hvad har det du kan med en identitets krise at gøre? Så åbner jeg op for det længere nede i teksten.





Selvtillid og selvværdet har super stor betydning for identitet

Hvis jeg havde kendt mig selv lidt bedre, så var det måske lettere for mig at spore mig ind på en vej fremad i livet. Jeg ville i hvert fald gerne have lært noget mere om følelser og selvværd, og deres påvirkning på livet. Men det var ikke i mine forældres mindset da jeg voksede op. Til gengæld, så voksede jeg op med en god selvtillid, hvilket også er giver en god ballast og er identitetsskabende i sig selv.


Selvtillid handler og det jeg gør, tiltro til egne evner.


Selvtillid er med til at opbygge en identitet omkring handlinger, en udad skabende identitet: jeg er sådan en der er god med mine hænder, jeg er sådan en der er god til at tale med andre, jeg er sådan en der er god til at regne osv.


Den ydre og skabende identitet er også relateret til prestige, materielle værdier, status, titler mv. Den er i høj grad også relateret til selvværd, og oftest mangel på selvværd.


Identifikationen med det fine hus, de pæne møbler, den store bil, den høje løn og den store titel, kan give følelsen af at være noget, noget godt og fint – hvorimod inde bag muren af materielle goder, sidder der måske et lille og skrøbeligt selv, som er i tvivl om sit værd og sin identitet, for hvis ikke identiteten kan måles i det materielle goder og handlingerne – hvem er jeg så?


Ved sammenbrud eller kriser, hvor det ydre selvbillede krakelerer, kommer der ofte en identitetskrise sammen med den udløsende krise.


Den udad skabende identitet kan godt ligge et langt stykke væk fra den indre identitet, altså den jeg er bag alle mine handlinger, bag mine masker, bag alt mit jordisk gods - det er også her det egentlige selvværd bor.


Selvværd handler om det du er, om du har værdi - at du er ok som du er.


Selvværd påvirker i høj grad din identitetsforståelse og mangel på selvværd kan give identitet forvirring.





Identitetskriser og identitetsproblemer

Når der er stor afstand, eller disharmoni, imellem den indre identitet og den ydre identitet, kan der opstå en følelse af ikke vide hvem jeg er, hvem er jeg i virkeligheden - det kaldes en identitet krise eller i mindre skala, identitetsproblemer.


Det kan som ung være svært at finde ud af, hvad der er dine og andres værdier, holdninger osv. Specielt når man er under forældres og stærke kammeraters indflydelse.


Er du bevidst og er selvværdet stærkt, så kan du stå fast ved dig selv og dit. Er selvværdet lavt, så vil du bare gerne være en del af flokken og så kan det være at du mere eller mindre ukritisk optager gruppens værdier mv. og får følelsen af identitet derigennem.


Hvis ikke du kan identificere dig med andre, kan der opstå identitetsproblemer, for hvis du er udenfor - er du så nogen? er du så noget værd? Det er typisk et manglende selvværd der gnaver og giver et identitetsproblem.


Når der er identitetsproblemer eller selvværdsproblemer, så bliver flere af dine kerne kvaliteter og egenskaber ofte gemt væk og undertrykket bag masker af tilpasning og begrænsende overbevisninger.

Identitet, køn og seksualitet

Både i ungdommen og senere i livet kan kønsidentitet være et spørgsmål der presser sig på, er jeg til kvinder eller er jeg til mænd? Ligesom identifikationen med et køn kan være et spørgsmål der fylder.


Det er et vigtigt skridt i ens identitetsdannelse også at undersøge kønsopfattelse og seksualitet, det giver selvkendskab. Jeg vil dog opfordre til at kigge indad, så snart det bliver vigtigt for dig at slås for det du vil eller ikke vil identificeres med. Det kan tyde på, at der ikke er ro indeni. Når der ikke er ro indeni, så er der typisk selvværdsproblemer.


Når selvværdet er godt, er det ikke vigtigt med den ydre identitet - for så er du - det er alt nok.


Er der selvværdsproblemer, så husk at det er altid muligt at få et godt selvværd.

Identitetskrise i en midtvejskrise

Hvis du er voksen og ikke har bevidst kontakt til din indre identitet, så kan være en følelse af disharmoni. Flere kommer til et punkt, ca. midt i livet, hvor de rammer en såkaldt midtvejskrise.


En midtvejskrise kan indtræffe, der ca. midt i livet hvor mange at livets mål er opnået (hus, kone, børn, karrierer osv.). Der kan opstå en følelse af manglende formål, mål, retning mv. Hvis der også har været en identifikation med målene, så kan der foruden en meningskrise også indtræffe identitetskrise eller lidt mindre dramatisk, et identitetsproblem – hvad er min identitet hvem er jeg når børnene er flyttet hjemmefra, hvem er jeg bag alle mine materielle anskaffelser osv.?


For mig selv, var det først som voksen, at jeg opdagede, at jeg ikke havde bevidst kontakt til min indre identitet og at mit selvværd var lavt - så jeg have båden en midtvejskrise og var en identitetskrise mand. Det er også først som voksen at jeg har erfaret hvor stor påvirkning det manglende selvværd har haft og stadig har på mit liv, og på min følelse af at være i ro med mig selv, at der er harmoni imellem min ydre og indre identitet.


Der er en direkte sammenhæng imellem lavt selvværd, lav selvtillid, manglende selvkendskab og identitetsproblemer.


Ligeledes er der en direkte sammenhæng imellem livkriser og identitetsknæk




Sådan løser du dine identitetsproblemer

For at løse dit identitets problem, skal du kort sagt mindske afstanden imellem den indre identitet og den ydre identitet, det gør du ved, at øge dit selvkendskab samtidigt med at du styrker din selvtillid og dit selvværd. Det er den bedste vej til at opnå en følelse at harmoni imellem indre og ydre identitet og dermed opløse dit identitetsproblem.


Selvkendskab kan øges og handler blandt andet om at blive bevidst om:

  1. Hvad gør mig godt? hvad lader mine batterier op?
  2. Hvad er mine interesser?
  3. Hvad er min passion? hvad brænder jeg for?
  4. Hvad er mine værdier? hvad står jeg for?
  5. Hvor ligger mine evner? – ud over det jeg plejer at lave – ud over mit job?
  6. Hvem er jeg når jeg er sammen med mennesker som jeg føler at jeg kan slappe af med og være mig selv? - se hvem du er der?


Selvtillid kan opbygges igennem handlinger:

  1. Gør mere af det du er god til
  2. Anerkend det du er god til, fremgang, succeser og det positive
  3. Imponer dig selv – gør noget svært, gør noget tilpas udfordrende
  4. Få nogle succesoplevelser – gør noget du kan lykkes med
  5. Øv dig og udfør det - og anerkend dine fremskridt
  6. Fejr dine succeser


Selvværd kan opbygges igennem et selværligt syn på dig selv:

  1. Stop sammenligningen med andre
  2. Vend den negative selvsnak til positiv selvsnak
  3. Accepter dine følelser
  4. Frigør dig fra dine begrænsende overbevisninger
  5. Anerkend dine værdier
  6. Gør meningsfulde handlinger
  7. Øv dig i selvkærlighed


For mange kan det være en stor hjælp, at få støtte på rejsen i arbejdet med en identitetskrise eller identitetsproblemer. Jeg har selv gået vejen og kender mange af bumpene på vejen, så har du brug for støtte så tag gerne kontakt eller book en tid.