Terapeutisk uddannelse

2016 Certificeret Spirituel Integrativ Krops- & Psykoterapeut
 
2015 Hvordan Arbejde med børn v. Lisbeth Marcher
 
2014 Certificeret Spirituel Integrativ Terapeut

2012 Sygdomslære/patologi (100 timer på RAB niveau)

2012 The Tensegrity Spine v. Tom Myers

2011 Den helbredende samtale (Sundhedspsykologi)

2011 Anatomi og fysiologi (200 timer på RAB niveau)

2010 Anatomy Trains - Myofascial Meridians

2010 Kranio-Sakral Terapi II

2010 Rosenberg Teknik (Bindevævsmassage)

2009 Kranio-Sakral Terapi I

2009 Basis kursus hos Stanley Rosenberg Instituttet 

Profil

Mit livssyn er, at vi alle er fuldkomne unikke smukke væsner, der alle bidrager til denne verden på hver vores måde. 

Alle personer rummer en række kvaliteter, som på grund af livet, er mere eller mindre fremtrædende. Derfor elsker jeg de øjeblikke hvor klienterne får øje på deres kerne kvaliteter og lander i dem selv.

Min drøm er, at være med til at hjælpe og støtte mine klienter i processen med at gøre sig fri af det som måtte begrænse dem i deres livsudfoldelse, for igen at blive forankret i deres kerneselv. Så de bedre kan udfolde de frø, potentialer og den mission der ligger her.

Jeg har i mange år arbejdet med mennesker, både privat og professionelt. På et tidspunkt i mit liv stod det klart for mig, at det ikke var nok. Jeg ville arbejde med hele mennesket og gerne i en direkte relation. Derfor uddannede jeg i første omgang indenfor kropsterapien. I mit virke som kropsterapeut blev det imidlertid klart for mig, at der manglede nogle dimensioner for, at mine klienter kunne blive hele. Derfor tog jeg uddannelsen som psykoterapeut.

Jeg har arbejdet professionelt med kropsterapi siden 2010 og psykoterapi siden 2013. Sideløbende med mit virke som krops- og psykoterapeut arbejder jeg også med IT-projektledelse og forretningsudvikling.

Foreningen af Danske Psykoterapeuter

Jeg er medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP), hvilket er en garanti for dig om, at jeg følger foreningens faglige krav og etiske regler, at jeg modtager supervision og at jeg er veluddannet. Du kan læse mere om betingelserne for at blive optaget af Foreningen af Danske Psykoterapeuter på fadp.dk.
 
Jeg er også medlem af bestyrelse i FaDP og arbejder for at højne samt sikre kvaliteten af danske psykoterapeuter.

Privat

Jeg har 2 dejlige dreng. Jeg holder meget af at være i naturen. Derudover dyrker jeg yoga og meditation.

Jimmy Viborg

Spirituel Krops- & Psykoterapeut

 
 
 
Jimmy Viborg | Mødalvej 77, 8471 Sabro - Danmark | Tlf.: 2747 1027