Logo psykoterapeut Jimmy Viborg
Logo psykoterapeut Jimmy Viborg
Klinent udtalelser om psykoterapeut Jimmy Viborg

HVAD KLIENTERNE SIGER OM

PAR- OG PSYKOTEAPEUT JIMMY VIBORG

Herunder er der et udsnit af udtalelser og anbefalinger fra klienter igennem tiden

Jimmy er en fantastisk terapeut!

Han er empatisk, tålmodig og har viden om en bred vifte af problemstillinger. På den måde har Jimmy en forståelse for min situation der spænder fra fortidige til nutidige problemstillinger som han både knytter sammen og adskiller. Dette har hjulpet mig til at forstå hvorfor jeg er i den situation, jeg er i og har givet mig mulige veje ud.

Jeg bliver nænsomt guidede til en dybere forståelse af mig selv, min situation og til at finde min egen vej. Det kan være provokerende at at udforske sig selv, men det er også en god rejse når jeg har Jimmy ved min side, der giver plads til at jeg selv finder ud af, hvilken vej jeg skal gå.

Da jeg selv er psykolog, gav jeg mig god tid til at finde den terapeut der skulle hjælpe mig og valget faldt på Jimmy. Dels fordi han havde en anerkendt uddannelse inden for sit felt og dels fordi han fremstod, ikke kun som professionel terapeut, men også som et menneske med en livserfaring han kunne bruge som terapeut. Det er præcis den oplevelse jeg har: at jeg sidder over for en professionel terapeut der samtidig er et helt menneske. Det hjælper når man selv sidder og roder rundt og ikke ved hvad man vil og ikke vil.

Betinna Hjorthold​

Min gevinst er magisk

I mit samtaleforløb med Jimmy valgte jeg at tage livtag med en personlig udfordring, som jeg vidste ville have størst betydning for mit videre liv. I over et tiår havde jeg nemlig ladet fysiske udfordringer stå i vejen for at jeg kunne leve det liv, jeg inderst inde ønskede. Så jeg gik til samtalerne med et så åbent hjerte, som jeg overhovedet kunne mønstre. Og lærte med Jimmys hjælp at se, at det hjerte, jeg troede var åbent, ikke var synderligt åbent over for mig selv. Så det, jeg havde forestillet mig skulle være emnet - ja, selve målet for vores samtaler, viste sig at være sekundært. Vejen mod målet var med andre ord mere nuanceret, end jeg havde troet.

Det kræver mod at gå ind i en dialog med et fremmed menneske, som en terapeut naturligt er de første par gange. Har jeg følt mig udfordret i min dialog med Jimmy? Absolut. Men den meget høje faglighed, integritet og empati, som Jimmy har lagt ind i vores dialoger, gjorde, at jeg lagde mine våben. Jeg gik ind i samtalerne med hjertet forrest, fordi jeg brændende ønskede at ændre på mit liv. Og forsøgte jeg at sno mig udenom kernen af min udfordring, fik Jimmy mig tilbage på sporet øjeblikkeligt. Det kan man kun som terapeut, hvis man har erfaring, viden og virkelig lytter til det, jeg som klient siger - og ikke siger. Både verbalt og non-verbalt. Jo mere ærlig, jeg blev over for Jimmy, jo større selvindsigt fik jeg.

Min gevinst er magisk. Jeg har opnået selvværd og fysisk frihed i en grad, jeg ikke troede var muligt. Men jeg har også kæmpet for det. For selvudvikling handler ikke kun om dialogerne i terapiforløbet. Det handler i allerhøjeste grad om, hvordan du arbejder med dig selv _mellem_ samtalerne. Det er intenst arbejde, hvis du går til det helhjertet, men hele tiden har du støtten i samtalerne.

Det har været et vendepunkt i mit liv at være i et samtaleforløb hos Jimmy.

Og befinder jeg mig i en situation, hvor jeg har brug for livsvejledning igen, vil Jimmy være mit første valg.

For jeg har tillid til og tro på, at samtalerne kun fører mig et bedre sted hen - uanset hvor udfordrende processen er.

Iben Sommer

Det bedste jeg har gjort for mig selv

Jeg kan på det varmeste anbefale Jimmy Viborg.

Jeg startede i forløb hos Jimmy efter en gratis forsamtale. Jeg havde fået tvivl om mit ståsted karrieremæssigt og min identitetsfølelse, hvilket var min indgangsvinkel til at opsøge Jimmy.

Jimmys høje faglighed, hans varme og dét, at han inddrager sig selv og sine erfaringer i sin terapi, har gjort, at jeg har fået en langt større indsigt i mine til tider uhensigtsmæssige mønstre og har lært at arbejde med disse således, at jeg hele tiden bliver bedre til at tackle livets udfordringer og generelt føler mig gladere og friere. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Camilla Bengtsen

Tak for dig!

Da du dukkkede op i mit liv, hang jeg på ingen måder sammen. Du er et skønt, empatisk, lyttende, og forstående menneske, og først og fremmest er du god til mig.

Jeg har følt mig tryk, og har set frem til vores tid samme. Jeg har aldrig følt mig som "bare" en klient. Jeg har følt, at du oprigtig vil mg. Jeg har følt, at du med nænsom hånd, fik mig til at gå skridt for skridt, op og videre.

Du har udfordret mig og givet mig noget at tænke over. Du har givet mig redskaber, jeg bruger dagligt, ellers minder du mig om det når vi ses.

Jeg kan helt oprigtigt sige, at jeg ikke ved, hvor jeg ville have været i dag, hvis jeg ikke havde mødt dig.

Der er sikkert meget mere at tilføje, men det vigtigste jeg kan sige / skrive er TAK FOR DIG.

Ulla

Jeg har krop og følelser!

Siden jeg er begyndt hos dig er jeg blevet bevidst at jeg ikke kun har et hoved, jeg har også en krop og det er der mine følelser sidder!

Det er så befriende at kunne komme ned i kroppen og give hovedet fri.

M

Udvikling og åbenbaringer

Jimmy har en fantastisk evne til at se og mærke, om det man siger kommer fra det rigtige sted.

Derudover glæder det mig at møde en behandler, som faktisk kan huske ens historie, så man ikke skal bruge de første 10 minutter på at repetere.

Jeg får altid brugbare hjemmeopgaver med, som udvikler mig og som allerede har givet mig flere åbenbaringer.

Så stor anbefaling herfra.

Marianne Grene

I de rigtige hænder

Vil bare sige tak for din tilgang til mig, kan mærke at jeg er i de ”rigtige” hænder og netop det jeg har søgt efter!

T

Nærvær, varme og professionalisme

Stor anbefaling herfra - nærvær, varme og professionalisme!!

Hvis livet driller er det et berigende og udviklende sted at komme.

Peter Seiding

Kompetent, omsorgsfuld og nærværende

Min erfaring, gennem et længere forløb hos Jimmy er, at han er en kompetent, omsorgsfuld og nærværende terapeut.

Han har en rigtig god fornemmelse for det menneske han sidder overfor og en fin forståelse for, hvor meget man kan rumme og samtidig flytte sig fremad.

Jeg har haft meget stor glæde af forløbet ved Jimmy og anbefaler ham gerne til andre.

Trine Jacobsen

Relevante løsninger

Havde virkelig gode oplevelser hos Jimmy.

Han havde hurtigt en fornemmelse for mine problemstillinger og mange relevante forslag (også alternative) til metoder til løsninger.

Jeg sætter især pris på, at han kunne “huske” mig fra gang til gang.

Alt i alt kun positive oplevelser.

​Thorsten Clausen

Et nærværende og omsorgsfuldt møde

Jeg har hele vejen i mit forløb hos Jimmy, følt mig set, mødt og tryg.

Jeg har oplevet en balance mellem et nærværende, omsorgsfuldt møde og at blive udfordret. På den måde har jeg oplevet nye sider af mig selv og fået andre perspektiver på min livssituation.

Efter hver session har jeg fået konkrete redskaber med hjem, der var overskueligt at bruge.

Jeg har oplevet, at lige meget hvad jeg delte med Jimmy, blev det taget fordomsfrit og nysgerrigt imod. Jeg har allerede anbefalet et forløb hos Jimmy til andre – og det vil jeg fortsat gøre.

Line Brask Bartholomæussen

psykoterapI PArTERAPI & KROPSTERAPI

JIMMY VIBORG

Lyt til kroppen

Rævsagervej 2B, Foldby

8382 Hinnerup

Tlf. 27471027

CVR 41329858